Pædagogisk referenceramme for Poppelhuset/Egehuset



Indledning

For at sikre kvaliteten i det pædagogiske praksis, arbejdes der på Poppelhuset/Egehuset ud fra en fælles pædagogisk referenceramme, der beskriver den overordnet tænkning i det pædagogiske arbejde.

Referencerammen tager udgangspunkt i vores fælles forståelse for mennesker med nedsat funktionsniveau.

Udgangspunktet for alle indsatser i Sundhed og Handicap i Jammerbugt kommune, er en recovery baseret tilgang. Det betyder, at indsatsen tager udgangspunkt i en psykosocialt rehabilitering med fokus på et meningsfuldt hverdagsliv for vores borgere.

Vi bestræber os på, at give den enkelte borger selv- og medbestemmelse. Det vil sige, at vi pædagogisk støtter og guider borgerne i deres selvbestemmelsesret og kompenserer i forhold til kognitive vanskeligheder til gode valg i hverdagen.

Gennem individuelle mål og delmål, bestræber vi os på at skabe rammer for, at borgerne har de bedste forudsætninger for at opnå livskvalitet.

Vi understøtter borgernes kontakt til deres netværk for at vedligeholde/ skabe nye relationer.

Vi laver aktiviteter på tværs af husene, for at skabe rammerne for, at vores borger kan danne relationer med ligesindede og for at skabe en meningsfuld hverdag.

Igennem vores sundhedsambassadører på Egehuset og Poppelhuset, har vi fokus på den mentale, og fysiske sundhed for borgerne. En borger i trivsel, har bedre forudsætninger for at skabe livskvalitet.  

Bærende principper

”Mennesker der kan opføre sig ordentligt – gør det”[1]

Når mennesker ikke opføre sig ”ordentligt” ift. samfundets normer og værdier, er det ikke grundet manglende vilje, men manglende evne.

Vi ser vores borgere som mennesker, der også har et følelsesliv og samme behov, som alle andre. Uanset udfordringer, har alle mennesker et følelsesmæssigt behov for at blive set og hørt. Et positivt samspil bidrager til, at borgerne udvikler sig.

I arbejdet med vores borgere, vil det altid være aktuelt, at være opmærksom på magtbegrebet. Det vil altid være personalets ansvar, at tage ansvar for den pædagogiske proces og forvalte vores magt på en hensigtsmæssig måde, så vi ikke kommer til at bringe borgerne i en afmagt position.

Som personale bestræber vi os på, at finde metoder i det pædagogiske arbejde, som hverken presser eller stresser vores borgere. Borgerne har deres selvbestemmelsesret over eget liv. Vi skal som professionelle være i stand til at magte situationen, uden at anvende magt.

Målgruppen på Egehuset og Poppelhuset er voksne borgere i alderen fra 18 år, med varig og betydelig nedsat psykisk funktionsevne evt. kombineret med en psykiatrisk diagnose. I Poppelhuset er der borgere med medfødt, eller erhvervet hjerneskade og neurologiske lidelser.

Fælles for borgerne er, at de har kognitive, sociale, kommunikative og evt. psykiatriske udfordringer, der kan komme til udtryk gennem en uhensigtsmæssig og til tider problemskabende adfærd. Den problemskabende adfærd kan eksempelvis ses som værende udadreagerende, selvskadende eller selvstimulerende. Fælles for borgerne er, at de er udfordret med hensyn til forståelsen af sociale spilleregler og at de eksempelvis kan have umodne evner til at affekt regulere i situationer, de oplever som værnede belastende. Fælles for borgerne er individuelle behov for støtte til hensigtsmæssige strategier i livets sammenhæng.  

Vision

”Sammen skaber vi udvikling gennem nysgerrighed, læring og ambitiøse mål”[2].

Vores vision er at have faglighed i fokus, for her igennem at opnå en så ensrettet tilgang til borgerne som muligt. Dette gør vi ved, at reflektere over vores praksis, metoder, tilgange og teorier. Vi har stor opmærksomhed på relevant videreuddannelse af vores personale. Vi benytter supervision som også giver anledning til refleksion af egen praksis.

Mission

Vores mission er at bidrage til, at hver enkelt borger får de bedste forudsætninger for, at kunne mestre sin egen tilværelse.

Kerneopgave

”Vi arbejder for at borgerne kan indfri sine potentialer og mestre sit liv. Det gør vi gennem samarbejde og helhedsorientering samt en habiliterende og rehabiliterende tilgang”[3]

”Jammerbugt Kommune prioriterer, at borgerne kan blive ved med at være selvhjulpne

og aktive i eget liv. Derfor samarbejder vi med borgerne om at genvinde og vedligeholde deres

færdigheder, således mest mulig mestring af eget liv opnås.

Målet for kommunens tilbud er at være med til at gøre en forskel for borgerne, så vi sammen

skaber en forskel. Endvidere at den støtte, som borgeren bevilges, er understøttende for

borgerens mulighed for igen at kunne klare sig selv gennem en målrettet rehabiliterende indsats og dermed opnå mest mulig mestring af eget liv.

Tilbuddene skal derfor være motiverende, udviklende og sundhedsfremmende samt tilrettelægges

i dialog med borgerne efter princippet ”hjælp til selvhjælp”, fokus på rehabilitering og i en

helhedsorienteret indsat, hvor der er respekt for gruppen af borgere, der ikke længere kan deltage

aktivt i eget liv”.[4]

For at kunne give borgeren de bedste muligheder for at kunne mestre eget liv, er vores kerneopgave, selvhjulpenhed.

Vi skaber forudsætninger for, at borgeren får et meningsfuldt liv og herigennem øger mulighed for trivsel.

Pædagogisk referenceramme

Vi arbejder med en anerkendende kultur, hvor vi igennem kommunikationen med vores borgere er bevidste om gensidig respekt. Vi bestræber os på at se, hver enkelt borgers individuelle adfærd som en ressource. En opdragende adfærd er ikke en del af vores hverdag. Kommunikationen skal ikke bære præg af skældud og irettesættelser, men derimod af forståelse af hvorfor borgeren agere som den gør.

Vi ser muligheder ved selv et meget begrænset funktionsniveau. Dette gør vi blandt andet ved brug af forskellige hjælpemidler. Det kan være IT løsninger som supplement til alternativ kommunikation eller andre redskaber for, at skabe en struktureret hverdag. Borgerne bruger blandt andet boardmaker tavler for at skabe forudsigelighed for dagsstrukturen, hagestyring til kørestol og forskellige apps på Ipad som kommunikationshjælpemiddel.

Vi indbyder til en åben, tryg og omsorgsfuld atmosfære, for at skabe et hjem, hvor borgerne og deres netværk også føler sig velkomne. Dette øger forudsætningen for et godt samarbejde.

Vi arbejder med forbyggende mestringsstrategier for og med borgerne, for at reducere belastningsniveauet og herigennem opnå bedre trivsel.

På Egehuset og Poppelhuset arbejder vi med LA2 metoden, som er baseret på en recovery baseret tilgang. Dette med fokus på forebyggelse af voldsomme episoder og for at fremme trivsel. Vi bruger det aktivt til at bevarer og/eller udvikle på den enkeltes borger ADL funktioner. LA2 er inspireret af Low Arousal tilgangen, som bygger på en helhedsorienteret tilgang, der inddrager borgerens eget perspektiv, og som foregår tæt på borgerens hverdag. Et af redskaberne i LA2 er trivsel- og tryghedsplaner. Her kan borgeren komme med sin egen stemme til hvad der skaber trivsel. Hvis borgeren ikke kan eller vil deltage med sin egen viden om sig selv, så kan den professionelle forsøge at sætte sig i borgerens sted, med udgangspunkt i observationer og fælles refleksion, og derved prøve at skabe et tilstræbt indefra perspektiv.

Der udover arbejdes der på Poppelhuset også ud fra en neuropædagogisk tilgang. Ved den neuropædagogiske tilgang, er formålet at trække på borgerens ressourcer indenfor områder som opmærksomhed, kommunikation, hukommelse og sociale funktioner. Igennem viden om de forskellige hjerneprocesser og deres betydning, har vi som fagpersoner de bedste forudsætninger for at hjælpe, støtte og guide vores borgere, når bestemte områder i hjernen beskadiges. Vi bruger den neuropædagogiske viden i vores tilgang, når vi møder borgerne i deres hverdag. ”Liv der reddes – skal også leves”[5]

Kulturnøgler

Jammerbugt Kommune har udarbejdet 6 kulturnøgler, som hele kommunen arbejder ud fra. På Egehuset/Poppelhuset har vi udvalgt; helhedstænkning, generøsitet, løsningsorienteret samt samskabende som de kulturnøgler vi mener bedst, afspejler vores pædagogiske praksis.

Arbejdet med kulturprocessen har givet øget fokus på styrkelse af det tværfaglige samarbejde.

Helhedstænkning

  • Vi arbejder helhedsorienteret og har hele mennesket i fokus.
  • Vi er åbne over for andres synspunkter, lytter og har det formål, at ”spille hinanden gode”.
  • Vi arbejder tværfagligt.

Generøsitet

  • Vi gør brug af hinandens ressourcer og kompetencer.
  • Vi byder ind med en optimistisk og anerkende tro på samarbejdet.
  • Vi fortæller den gode historie – også/særligt om andre.

Samskabende

  • Vi har fokus på borgerens ressourcer og støtter dem i at være selvhjulpen.
  • Vi samarbejder med og inddrager borgeren i opgaveløsning, så de føler ejerskab og tager ansvar i processen.
  • Vi støtter borgerne i, at opretholde og skabe relationer til netværk.

Løsningsorienteret

  • Vi fokuserer på muligheder og løsninger.
  • Vi arbejder ud fra en fælles faglig tilgang, så vi kan arbejde ud fra en fælles pædagogisk referenceramme.
  • Vi støtter op om borgerens individuelle behov og tager hensyn til borgerens fysiske og psykiske ressourcer den pågældende dag.

 

Vi tror på, at alle mennesker har udviklingspotentiale i livet, hvis omgivelserne tillader det.

 

 

[1] Citat- Bo Hejlskov Elvén

[2] Vision- Kerneopgave og Trædesten Sundhed og Handicapafdelingen Jammerbugt kommune

[3] Vision- Kerneopgave og Trædesten Sundhed og Handicapafdelingen Jammerbugt kommune

[4]Kvalitetsstandarder for Sundhed og Handicap- Jammerbugt kommune

[5] Hjerneskadeforeningen